Behandlinger
Kropsterapi Klinikken - Aarhus tilbyder behandling og træning til både børn og voksne.
Det er for dig, der blot trænger til at komme lidt mere ned i kroppen og også til dig, der har et mere belastet nervesystem og lider af fx stress, angst, traumer, PTSD eller på anden måde har et overopmærksomt nervesystem.
Alm. kropsterapeutisk behandling
En behandling varer typisk 1 time. Behandlingen foregår på en massagebriks, hvor jeg arbejder med kroppen gennem berøring, akupressur og pulserende bevægelser. Sammen udforsker vi kroppens spændingsmønstre og hjælper vejrtrækningen med at få mere plads og dermed skabe en dybere forbindelse ned i kroppen og til os selv.
Chok- og Traumebehandling
Tilbyder behandlinger til folk med et særligt belastet nervesystem såsom stress, PTSD og traumer. Her kan der være behov for at gå lidt anderledes og mere blidt til kroppen.
I behandlingen af folk med et særligt belastet nervesystem arbejde vi direkte med kroppen for gradvist at genskabe ro, regulering og balance. Behandlingen tager udgangspunkt i, at længerevarende stress, chok eller traumer kan fastholde nervesystemet i en vedvarende alarmtilstand. Gennem nænsom manuel behandling, arbejde med åndedrættet, kropslig opmærksomhed og pulserende tryk understøttes kroppens egen evne til at nedregulere sig selv. Formålet er ikke alene at lindre symptomer, men at hjælpe nervesystemet tilbage i en mere fleksibel og balanceret tilstand, hvor kroppen igen oplever tryghed og sammenhæng mellem krop og psyke.
Manuvisiontræning
Manuvisiontræning er bevægelsestræning med fokus på kropsbevidsthed. Det er en måde at give sig selv en behandling på.
Træningen hjælper dig med at mærke din krop på nye måder og skabe mere frihed i dine bevægelser og dit liv.
Bevægelsestræning
Kropsbevidsthed
Styrke og fleksibilitet
Hold og individuel træning efter aftale